Tyrkisk politiaktion mod Süleymancılar afdækker milliardstrømme og skjult formue hos leder Alihan Kuriş
af Savas Karakaplan
En af Tyrkiets ældste religiøse bevægelser er kommet under et pres, som ikke er set før. En landsdækkende efterforskning mod personer omkring Süleymancılar og bevægelsens leder Alihan Kuriş omfatter mistanke om organiseret økonomisk kriminalitet, milliardstore pengestrømme til udlandet og en formue gemt i en stålkasse i lederens eget hjem. Der er tale om anklager og en igangværende efterforskning, ikke domfældelser.
Fra koranundervisning til international organisation
Süleymancılar har rødder hos den islamiske lærde Süleyman Hilmi Tunahan (1888-1959), hvis koranundervisning og religiøse kredse voksede frem i Istanbul i 1940’erne. Efter 1950 bredte netværket sig gennem elever, korankurser og senere kollegier og uddannelsesaktiviteter i hele Tyrkiet. Fra 1960’erne rettede bevægelsen blikket mod de tyrkiske migrantmiljøer i Vesteuropa, og det første islamiske kulturcenter åbnede i Köln i 1973.
Organisationer knyttet til traditionen har selv afvist betegnelsen “Süleymancılar” og understreget, at Tunahan hverken grundlagde en ny religion eller trosretning. Netværket spredte sig til Tyskland, Holland, Belgien, Østrig, Frankrig, Schweiz, Sverige, Norge og Danmark, med Köln som et centralt europæisk knudepunkt. I Tyskland forbindes traditionen med Verband der Islamischen Kulturzentren (VIKZ), som Deutsche Welle i 2025 beskrev som en af landets ældste muslimske paraplyorganisationer med over 300 tilknyttede foreninger.
Efter Ahmet Denizolgun’s død i 2016 overtog Alihan Kuriş ledelsen af bevægelsen. Det er denne periode, som nu er i centrum for de tyrkiske myndigheders efterforskning.
Operationen den 13. august
Tidligt om morgenen den 13. august 2026 gennemførte tyrkisk politi en koordineret operation i 17 provinser, ledet af statsadvokaturen i Ankara. Der blev udstedt anholdelsesordrer mod 49 personer, heriblandt Kuriş. I alt 37 af de mistænkte blev tilbageholdt samme dag. Ni befandt sig ifølge myndighederne i udlandet, mens tre stadig var eftersøgt i Tyrkiet.
Anklagemyndigheden betegner strukturen som en angiveligt profitdrevet kriminel organisation med Kuriş som leder. Det er myndighedernes juridiske karakteristik i den aktuelle sag og bør ikke forveksles med en endelig dom over Süleymancılar som religiøs bevægelse.
Kuriş selv blev først eftersøgt på sin registrerede adresse uden resultat. Politiet fandt hans mobiltelefon efterladt i boligen, og eftersøgningen blev udvidet til en anden adresse. Her blev han til sidst lokaliseret og anholdt i et skjult rum efter en grundig gennemsøgning af boligen.
I forbindelse med efterforskningen modtog politiet desuden en anmeldelse om, at dokumenter blev destrueret på en adresse i Ümraniye i Istanbul. Ved en ransagning fandt betjentene makulerede papirer i store affaldssække. Dokumenternes indhold og betydning for sagen undersøges fortsat.
Mistanke om økonomisk kriminalitet
De mistænkte efterforskes blandt andet for hvidvask af udbytte fra kriminalitet, bedrageri mod offentlige institutioner og overtrædelser af den tyrkiske skattelovgivning. Sagen handler ifølge de foreløbige oplysninger primært om økonomiske forhold og ikke om bevægelsens religiøse undervisning som sådan.
MASAK, Tyrkiets finansielle efterretningsenhed, har udarbejdet en rapport på 168 sider om selskaber og transaktioner med tilknytning til personer omkring Kuriş. Ifølge rapporten har et enkelt selskab, Güleryüz Kuyumculuk Turizm ve Otomotiv, haft en samlet bankaktivitet på over 66 milliarder lira i perioden 2017 til 2026, heraf betydelige overførsler til konti i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og USA. Rapporten peger desuden på et andet selskab, Istanbul Hisar Turizm ve Ticaret, med udgående betalinger til Saudi-Arabien for omkring 4,9 milliarder lira og til De Forenede Arabiske Emirater for omkring 3,2 milliarder lira, samt transaktioner knyttet til en længere række andre lande.
Beløbene beskriver finansielle transaktioner identificeret af efterforskerne. Det betyder ikke i sig selv, at hele summen er dokumenteret som kriminelt udbytte. Det bliver op til den videre efterforskning at fastslå, om pengestrømmene reelt stammer fra ulovlig aktivitet.
Stålkassen i Kuriş’ bolig
Ved ransagningen af Kuriş’ bolig fandt efterforskerne en stålkasse med en check til en værdi af omkring 3 millioner amerikanske dollar samt guld og smykker vurderet til 27.548.376 tyrkiske lira. Fundet er ikke i sig selv dokumentation for kriminalitet. Det afgørende bliver, om anklagemyndigheden kan påvise en ulovlig oprindelse for værdierne eller en forbindelse til de øvrige økonomiske forhold i sagen.
Europa og Danmark i bevægelsens historie
Süleymancılar har gennem mere end et halvt århundrede opbygget institutioner blandt tyrkiske migrantmiljøer i Europa, hvilket giver efterforskningens internationale spor særlig vægt. Akademiske beskrivelser af bevægelsens ekspansion nævner Danmark blandt de europæiske lande, hvor der fra 1970’erne og 1980’erne blev etableret islamiske kulturcentre, moskeer og koranundervisning med forbindelse til traditionen.
Der findes på nuværende tidspunkt ingen dokumentation i de gennemgåede kilder for, at danske organisationer eller personer er sigtet i den aktuelle tyrkiske straffesag. Bevægelsens historiske tilstedeværelse i Danmark bør derfor holdes adskilt fra de konkrete mistanker, som den tyrkiske anklagemyndighed undersøger.
Fra religiøs bevægelse til omfattende straffesag
Det, der begyndte som en religiøs undervisningsbevægelse omkring Süleyman Hilmi Tunahan midt i det 20. århundrede, udviklede sig gennem årtier til et internationalt netværk af religiøse, sociale og uddannelsesmæssige institutioner. Nu undersøger tyrkiske myndigheder, om personer i toppen af dele af dette netværk samtidig har stået bag omfattende økonomisk kriminalitet.
De beslaglagte værdier, MASAK-rapportens tal og de internationale pengestrømme gør sagen til noget langt større end en almindelig politiaktion mod enkeltpersoner. Men den juridiske skillelinje står fast: Alihan Kuriş og de øvrige mistænkte er genstand for en efterforskning. De offentliggjorte anklager er endnu ikke det samme som skyld fastslået ved dom. De kommende afhøringer, et eventuelt anklageskrift og den videre behandling ved de tyrkiske domstole vil vise, hvor stor en del af myndighedernes påstande der kan dokumenteres.
